For mig et helt normalt liv - nu 46 år, sygeplejerske i privat regi, samt mor til to piger på 6 og 13 år. Så helt normal hverdag - og dog så var der jo, siden den tidlige barndom, den dér bobbel-agtige tilstand, som ikke havde noget navn - som var der af og til, men som ingen snakkede om - så nej det var nok ikke noget...

Det faldt mig ikke ind at italesætte det der "ikke noget" for nogen. Først som voksen finder jeg ud af, at det er komprimeret kosmisk energi. I dag styrer jeg selv, hvornår den der "bobbel" af komprimeret energi skal være tilstede; når jeg sætter nærhealing og fjernhealing i gang.

Og de her lægeagtige hændelser der fandt sted, hvor jeg fløj rundt og deltog i "et eller andet interessant", når jeg drømte om natten, det var nok heller ikke noget. Her blev der ikke brugt medicin, men mere sådan anvendelse af farver og molekyler tror jeg. Altid kun gode drømme. Selvom jeg som lille tænkte, at "det der læge-agtige arbejde, der var gang i, når jeg sov - det var da også noget mærkeligt noget for mig at opleve, når jeg bare var en lille pige". Jeg kendte jo ikke til behandling, dengang jeg var så lille. I dag som voksen kan jeg også nå hen til de her underlige "behandlingsrum" igennem klarsynet, selvom det ikke er noget, jeg går og gør hele tiden i min ellers almindelige hverdag.

Under udvikling af clairvoyancen blev jeg mere bevidst om, hvad i alverden det var, der foregik i mit liv -

astral-projektion og healingsenergi. Jeg har trænet at lukke op- og lukke ned for energierne, så det er mig selv der kontrollerer, hvornår der er fx klarsyn og healing i gang. Astral-projektion finder for mig kun sted i søvne.

Jeg har aldrig taget en lektion i healing. I hvert fald ikke her i vores fysiske verden.

Healings energien er kommet til mig af sig selv. Hos erfarne medier har jeg lært at forstå, hvorfra min grundenergi til healing kommer - og hvordan min healing foregår under beskyttelse.

Lyset jeg healer i har igennem tiden kun bragt godt med sig.